Om EcoEgo

EcoEgo er både en webshop og fysisk butik på Nørre Farimagsgade 82 i København. TI-F 12-17:30, L 11-15

Hej! Velkommen hos EcoEgo.

Mit navn er Bryan, EcoEgos grundlægger. Nogle kalder mig for “øko-nørd”. Jeg har uddannet mig og arbejdet med grøn livsstil, naturbeskyttelse og bæredygtighed i over 25 år. Drømmen om EcoEgo fik jeg for mange år siden, og jeg åbnede butikken i 2008. 

Hvad er EcoEgo? Hvad gør vi og hvordan? Jeg inviterer dig til at læse om os her og lære lidt om os. Endnu bedre - besøg os i butikken i København eller på de sociale medier. Der kan du bedre fornemme den energi der er, den viden og erfaring vi har, og det store netværk vi er en del af.

Vi glæder os til at betjene dig.

Grønne hilsner, på vegne af EcoEgo familien 

Bryan Traum, Grundlægger

________________

Green Living Made Easy

Drømmen om en sund og sikker verden
EcoEgo åbnede i 2008, med drømmen om en sund og sikker verden; en verden, hvor vandet, luften og jorden er uden forurening; En verden, hvor folk handler med respekt for naturen, dyr og hinanden - udmøntet i et sted, hvor du kan købe varer der er sunde, også for dig og dine.

Bryan er din ambassadør
Det er jo nærmest umuligt, for den enkelte forbruger at gennemskue om produkter og produktionen af disse er grøn og ansvarlig. Derfor satte Bryan Traum sig for at bruge sin uddannelse, viden og erfaringer på at være kundernes ambassadør og gøre sit yderste for, at vores varer lever op til vores drøm. EcoEgo er på denne måde din garanti for varer, der er produceret med respekt for naturen, dyr og mennesker!

Høje kvalitetskrav
Vores vareudvalg har hele tiden været fokuseret på et bredt udvalg af nødvendige og praktiske produkter til dagligdagen til en pris, hvor flest mulige kan være med. EcoEgos høje kvalitetskrav udelukker naturligvis en del produkter. Vi holder skarpt øje med, om der kommer grønne og ansvarlige versioner af disse på markedet.  Alle vores varer er nøje udvalgt efter krav om: certificeret økologi; yderligere internationale certificeringer; fair trade; ressourcebesparende produktion, transport og forbrug; miljøvenlighed; naturprodukter eller post-consumer* genbrugsmaterialer. Hovedparten af vores varer er tilmed veganske. Vi sikrer, at alle vores producenter og leverandører har leveret de nødvendige oplysninger.

Det er dét, vi kalder “Green Living made Easy”, og det kan kun lade sig gøre i samarbejde med vores netværk af fantastiske leverandører, andre eksperter inden for bæredygtighed og grøn livsstil, samt vores fantastiske netværk af kunder.

Om EcoEgo-familien:
Bryan åbnede sin først eco-butik i USA i 1995. Som uddannet Geograf (Sustainable Land Use and Natural Resource Management), bruger Bryan sin faglige ekspertise og mange års arbejde med naturbeskyttelse, miljø-undervisning og bæredygtighed, når der skal tages stilling til produktudvalg, drift, forbrug og samarbejdspartnere.

EcoEgo-familien består derudover af andre ildsjæle, som brænder for en mere bæredygtig og retfærdig verden, og som hver især har sin egen "super-power"!

Ansvarlig virksomhedsdrift: 
Driften af butikken og webshoppen er, naturligvis, også styret efter bæredygtighedsproncipper. Vi bruger: Genbrugspapir og ikke-giftige tryksager; Energibesparende el-produkter og belysning; Vandbesparende produkter. Vi sorterer vores affald og genbruger, hvad vi kan af plast, metal og papir. Vi køber grøn strøm. Bestillinger sendes i genbrugsemballage. Den energi, vi trods alt forbruger, samt al transporten, kompenserer vi for gennem Carbonfond.org.

* “Post-consumer” er betegnelsen for genbrugsmaterialer der har været i cirkulation hos forbrugere - altså reelt genbrug. Modsat “Pre-consumer”/”Post-industrial”, som er genbrugsmaterialer direkte fra fabrik, hvor fabrikken kan være kommet til at producere for meget (med vilje?), overskudslager eller andet ubrugt materiale, som ikke har været “forbrugt”. Det kan være lidt forvirrende, så spørg endelig, næste gang du er i butikken, hvis du vil have det uddybet.