Legal notice

Persondatapolitik og fortrolighed

Hos EcoEgo respekterer vi dit privatliv og behandler de data vi indsamler i forbindelse med køb og kommunikation forsigtigt, forstoligt og sikkert efter gældende lov. 

Pris og betaling
På EcoEgo.dk (webshop) har du mulighed for at betale med enten Dankort eller bankoverførsel. Alle priser på EcoEgo.dk er inkl. 25% moms, men ekskl. porto/levering.

Ved kreditkortbetaling: Beløbet bliver først trukket, når varen afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du godkendte ved købet. De kontooplysninger, du indtaster ved køb af varer, bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL), som det kun er dig og PBS, der kan læse. Der er altså ingen andre, der ser eller gemmer konto oplysningerne.

Ved bankoverførsel: Efter at vi har modtaget din bestilling, sender vi dig en e-mail med information vedr. bankoverførslen. Når vi har modtaget betalingen, sender vi dine varer.

EcoEgo skal bruge dit navn, leveringsadresse, e-mail adresse og telefonnummer for at kunne udføre din ordre. Når du bestiller for første gang, oprettes du som kunde i vores kundebase. Du kan senere logge ind og bestille ved brug af dine kundeoplysninger. Denne information behandles fortroligt og gives ikke til tredjemand.
 

Levering
Levering af varer fra EcoEgo.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. EcoEgo sender med GLS, medmindre andet er aftalt med køber.

Vi bestræber os på at afsende dine varer inden for 2 hverdage, efter at vi har modtaget din ordre. Hvis der er længere leveringstid (ved restordre el. lign.), kontakter vi dig via e-mail. Pakker kan afhentes i en pakkeshop, eller leveres direkte til privatadresse eller firmaadresse - alt efter hvad du vælger ved bestillingen.

Opstår der forsinkelser hos Post Danmark eller GLS, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. EcoEgo kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark eller GLS.

Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Post Danmarks målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare to dage.

Levering i Danmark koster fra 50 kr. Alle leveringspriser er inklusiv 5 kr til CO2 kompensation. De 5 kr. til ”CO2 offset” bidrager til at sikre, at bestillingen er CO2 neutral.

For andre forsendelser, inkl. udenlandske forsendelser, beregnes leveringsomkostningerne efter Post Danmarks priser. 

Ved levering til Grønland og Færøerne finder betaling sted ud fra Post Danmarks "Carry-On" (Fly) gældende rater.

Uafhentede pakker: Hvis adresseoplysningerne på bestillingen er ukorrekte, eller hvis du ikke har afhentet pakken i pakkeshoppen, vil du modtage en mail fra os. Hører vi ikke fra dig inden 8 dage, tilbagefører vi beløbet for dit varekøb til din konto, på nær leveringsomkostningerne. 

Risiko for varerne
Risikoen for varer bestilt i på EcoEgo.dk overgår til køber, når fortrydelsesretten efter 14 dage fra modtagelsen er udløbet. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at du har fået den i hænde, bevarer du din fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omhu fra din side.

OBS! Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.


Fortrydelsesret
Du har 14 dages returret, når du handler på EcoEgo.dk. Hvis du fortryder dit køb, kan du nægte at modtage bestilte varer, hvorved varerne tages retur. Fortryder du efter, at der er foretaget levering, kan varen returneres, såfremt den fremstår i samme stand og mængde som ved levering.

Hvis du benytter sig af fortrydelsesretten, skal du selv betale for fragten af de returnerede varer. Returvarer sendes til:

Eco Ego ApS
Nørre Farimagsgade 82
1364 København K
Danmark

Når varen er kommet retur, bliver den kontrolleret. Varen skal være ubrugt, og hvis varen er plomberet, skal EcoEgos plombering være intakt. Såfremt varen lever op til betingelserne i fortrydelsesretten, vil EcoEgo tilbagebetale købesummen minus det oprindelige leveringsgebyr til din bankkonto. Det er derfor vigtigt, at du oplyser dit registreringsnummer og kontonummer.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen går hurtigere, hvis du vedlægger en kopi af ordrebekræftelse og ordrenummer, oplysninger om kontonummer, navn og adresse, samt kopi af evt. forudgående korrespondance mv. Bemærk venligst, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Det er altid en god idé at gemme den originale emballage, indtil du har fundet ud af, om du vil beholde det købte eller ej. Mangler emballagen kan det betyde, at varens salgsværdi forringes, og dermed at fortrydelsesretten ophæves.

Husk, at du har ansvaret for varen, indtil EcoEgo har modtaget den. Det er kun anbefalet post og pakkepost, der er forsikret.
 

Reklamationsret
Når du handler på EcoEgo.dk, har du 24 måneders reklamationsret. Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra EcoEgo.dk skal påberåbes inden 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, enten ved at sende en e-mail til info@ecoego.dk eller ringe til EcoEgo på 32 12 06 12 . For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af holdbarhedsperioden.

Du kan som forbruger vælge om varen skal repareres eller byttes. Dette forudsætter selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadevoldende adfærd. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. En undtagelse fra denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for EcoEgo. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til:

Eco Ego ApS
Nørre Farimagsgade 82
1364 København K
Danmark

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en beskrivelse af fejlen.

Bemærk venligst, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.
 

Oplysningspligt
Aftaler (købsordrer) kan indgås på dansk eller engelsk og opbevares af virksomheden i 5 år, i henhold til bogføringsloven. Det er ikke muligt efterfølgende at få adgang til ordren via vores website. Hvis du ønsker, at få tilsendt et nyt eksemplar af kontrakten pr. e-mail, så send en e-mail til: info@ecoego.dk.
 

Forbehold for prisfejl og udsolgte varer
Vi accepterer dit køb ved at sende varen til dig. Vi forbeholder os dog ret til ikke at afsende din bestilling, såfremt der har indsneget sig fejl i beskrivelser og priser vist på EcoEgo.dk. Vi tager også forbehold for, at varen kan være udsolgt. I begge tilfælde informerer vi dig naturligvis om, at vi ikke er i stand til at ekspedere din ordre.


Forbehold for ændringer
EcoEgo forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om eventuelle ændringer.


Varegengivelse
De farver, du ser på EcoEgo.dk, afhænger af din computerskærm og browser. Dermed kan vi ikke garantere, at din skærm viser varens nøjagtige farve.


Links
PBS - Pengeinstitutternes Betalings Service
Forbrugerstyrelsen - med karakterbog over onlinebutikker


OBS. Ovenstående handels- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra EcoEgo.dk, som er webshop for Eco Ego ApS (EcoEgo). Betingelserne gælder, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og EcoEgo.