Byg din egen bambus cykel!
(If you need information in English please send a mail to info@ecoego.dk)
Næste Workshop: Den 17.-18. + 25.-26. marts 2012
Sted: EcoEgo, Nørre Farimagsgade 82, 1364 København K
Deltagere: Ca. 3 per workshop
Workshop pris: Komplet cykel: 8750,00 kr. (1 gear, eks. bagagebærer, skærme og ekstra tilbehør). Kun stel: 6450,00 kr.
For at sikre en plads betales 4500,00 kr. depositum ved tilmelding. Resten betales inden workshoppen.
Det er først når du betaler depositum at du sikrer dig en plads. Alle andre kommer på en venteliste i den rækkefølge som de har tilmeldte sig. Indtil vi modtager den endelige tilmelding og betalt depositum er alt uforpligtende.
Byg din egen bambuscykel sammen med den herboende brazilanske pioner indenfor bambus cykel design, Flavio Deslandes.
EcoEgo tilbyder helt eksklusivt en cykelworkshop med kun 3 deltagere. På workshoppen bygger du et miljøvenligt cykelstel af bambus, hør og harpiks. For at gøre resten af cyklen ressourcebesparende kan du eventuelt genbruge styr, saddel og andet fra din gamle cykel.
Den erfarne cykelbygger Flavio Deslandes (se billedet) hjælper dig med at bygge en unik robust bambus cykel over 2 weekender.
Du kan vælge enten at bygge en hel cykel eller kun stellet.
Workshoppen bliver afholdt i EcoEgos lokaler, på Nørre Farimagsgade 82.
Læs mere om Flavio Deslandes og bambus cyklerne her
Er du interesseret i at blive kontaktet, når der laves flere bambuscykel workshops, så send os en mail på info@ecoego.dk
Mere om Workshoppen:
Nu sker det! Vi har lige fået de sidste detaljer på plads for at kunne afholde workshoppen ”Byg din egen bambus cykel” i samarbejde med designeren Flavio Deslandes, som er kendt for sine bambuscykler (www.flaviodeslandes.com). Workshoppen vil hovedsageligt foregå på engelsk (med dansk som nødvendigt).
Hvis du er interesseret i at deltage i en af disse workshops beder vi dig om at udfylde en lille susrvey ved at klikke på dette link: http://www.surveymonkey.com/s/GHT8TN5
Pladserne tildeles efter et ”først til mølle” princip, og der er plads til ca. 3 deltagere på hver workshop.
Hvis du ikke kan deltage på en af de to første workshops, men gerne vil informeres om fremtidige workshops, aend en mail så vi ved at du er interesseret og om der er interesse for at afholde flere lignende workshops.
Hvad sker der på workshoppen?
Under workshoppen deltager du i byggeprocessen og du får fornøjelsen af at lave et godt stykke håndarbejde ved at bygge din cykel. Du udfører det meste af arbejdet men bygger ikke hele cyklen selv, da der af sikkerhedsmæssige årsager og tidsbegrænsninger er dele af processen som udføres af Flavio, som er bambuscykel ekspert. På denne måde sikres en cykel med et lige og køresikkert stel.
Du kommer til at binde bambussen sammen med en blanding af naturlige fibre og harpiks. Derefter slibes samlingerne (lugs), stellet lakeres og samles med udstyret. Du får vejledning og indsigt i bambusdesign af Flavio Deslandes. Byggeprocessen bliver en meget personlig proces for deltagerne.
Der kan være et par opgaver som skal udføres som hjemmearbejde, men det meste af arbejdet foregår på workshoppen.
OBS! Fordi du selv bygger cyklen er der ikke den samme garanti på din cykel som hvis man køber en ny cykel i en butik. Bambuscykler er stabile og sikre, men kørsel på den cykel du bygger, foregår på eget ansvar.
Der bliver mulighed for at genbruge bestemte dele fra din gamle cykel.