# Bambuscykel-bygning workshop

Produkt 1/5
 
Flavio Deslandes hjælper dig med at bygge din bambus cykel hos EcoEgo
Klik for større billede

Byg din egen bambus cykel!

(If you need information in English please send a mail to info@ecoego.dk)

Næste workshop (4 dage): Vi samler en gruppe deltagere til en workshop sidst i februar 2013. Du er velkommen til at kontakte os.

Sted: EcoEgo, Nørre Farimagsgade 82, 1364 København K

Deltagere: Ca. 3 per workshop

Workshop pris: Komplet cykel: 8.900,00 kr. (1 gear, eks. bagagebærer, skærme og ekstra tilbehør). Kun stel: 6.450,00 kr.

For at sikre en plads betales 4.500,00 kr. depositum ved tilmelding. Resten betales inden workshoppen. Club EcoEgo og DN rabat gælder ikke.

Det er først, når du betaler depositum, at du sikrer dig en plads. Alle andre kommer på en venteliste i den rækkefølge, de har tilmeldte sig. Indtil vi modtager den endelige tilmelding og betalt depositum, er alt uforpligtende.

 

Byg din egen bambuscykel sammen med den herboende brasilianske pioner indenfor bambuscykel-design, Flavio Deslandes.

EcoEgo tilbyder helt eksklusivt en cykelworkshop med kun 3 deltagere. På workshoppen bygger du et miljøvenligt cykelstel af bambus, hør og harpiks. For at gøre resten af cyklen ressourcebesparende, kan du eventuelt genbruge styr, saddel og andet fra din gamle cykel. 

Den erfarne cykelbygger Flavio Deslandes (se billedet) hjælper dig med at bygge en unik, robust bambus cykel over 2 weekender.

Du kan vælge enten at bygge en hel cykel eller kun stellet.

Workshoppen bliver afholdt i EcoEgos lokaler, på Nørre Farimagsgade 82.

Læs mere om Flavio Deslandes og bambus cyklerne her

Er du interesseret i at blive kontaktet, når der laves flere bambuscykel-workshops, så send os en mail på info@ecoego.dk

 

Hvad sker der på workshoppen?


Under workshoppen deltager du i byggeprocessen, og du får fornøjelsen af at lave et godt stykke håndarbejde ved at bygge din egen cykel. Du udfører det meste af arbejdet, men bygger ikke hele cyklen selv. Af sikkerhedsmæssige årsager og tidsbegrænsninger udføres dele af processen f Flavio, som er bambuscykel-ekspert. På den måde sikres en cykel med et lige og køresikkert stel.

Du kommer til at binde bambussen sammen med en blanding af naturlige fibre og harpiks. Derefter slibes samlingerne (lugs), stellet lakeres og samles med udstyret. Du får vejledning og indsigt i bambusdesign af Flavio Deslandes. Byggeprocessen bliver en meget personlig proces for deltagerne.

Der kan være et par opgaver som skal udføres som hjemmearbejde, men det meste af arbejdet foregår på workshoppen.

 OBS! Fordi du selv bygger cyklen, er der ikke den samme garanti på din cykel, som hvis man køber en ny cykel i en butik. Bambuscykler er stabile og sikre, men kørsel på den cykel du bygger, foregår på eget ansvar.

Der bliver mulighed for at genbruge visse dele fra din gamle cykel.



Byg en hel bambus cykel
 
8.900,00
Ønskeseddel
Byg stellet til en bambus cykel
 
6.450,00
Ønskeseddel
Cykel Workshop Depositum
 
4.500,00
Ønskeseddel
Læs el. skriv anmeldelser: 0
 Skriv anmeldelse
Udskriv produktark

Din indkøbskurv er tom!

Kundelogin
Opret konto
Artikler
Artikler af Forfatter